Lejre i 2024.

Uge 16: Elever fra 0. kl til 5. kl. med mange forskellige diagnoser fra Ringkøbing Skole, Specialcenter Vest, B1
B1 er den ene del af Specialcenter Vest, som i skrivende stund er hjemhørende på Ringkøbing Skole. Eleverne i Specialcenter Vest er kendetegnet ved at have brug for støtte, guidning og specialundervisning i et omfang, der gør at de ikke kan rummes via inklusion i det ordinære skoletilbud. Blandt eleverne er mange diagnoser repræsenteret, almindeligvis indenfor ADHD/ADD, autismespektrumforstyrrelser, hjerneskade, og tidligt skadede. Basen rummer også en del elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever som lider af omsorgssvigt, manglende sociale kompetencer og med ringe mulighed for at få den rette støtte via hjemmet. Mange af eleverne har aldrig været på et lejrophold eller været på ferie med familien og for de fleste vil det være en stor udfordring at skulle være hjemmefra i 4 dage, ligesom det at være sammen med andre og forholde sig til dem i alle døgnets timer vil være nyt.

Uge 17: Elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder fra Stevns Dagskole i Hårlev, AFLYST

Uge 18: Marielundskolen i Kolding er en skole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser
Uge 18: Marielundskolen i Kolding er en skole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser Marielundskolen har 8 elever, som har socio-emotionelle vanskeligheder. Det kommer sig oftest af, at de har det svært i hjemmet. De fleste er svigtet i større eller mindre grad. Overskuddet er ikke stort, hverken hos børn eller forældre og de fleste har også svært ved at holde fast i en fritidsaktivitet. Det betyder, at de fleste ikke oplever så meget hverken i hverdagen eller i ferier udover skole. Formålet med opholdet er, at styrke relationer elev/elev, elev/voksen, styrke klassens fællesskab samt at øve samarbejde i små grupper.

Uge 19: Børn og unge med bl.a. tilknytningsforstyrrelser fra Lærkebo i Aarup
Lærkebo er en døgninstitution for børn og unge i alderen 4 til 13 år som er præget af omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser, ADHD m.m. Formålet med et ophold på Søgård, er at give dem oplevelser uden for deres nærområde, for de fleste af børnene og de unge har ingen mulighed for at overnatte / holde ferie med forældre eller pårørende.

Uge 20: Sorgenfriskolen i Lyngby er et skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Sorgenfriskolen er en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune hvor alle elverne har nogle udfordringer der kræver ekstra støtte og en særlig tilrettelagt skoledag. Flere af eleverne er diagnosticeret med autisme og flere har komorbide diagnoser i form af ADHD, ADD og Tourette. Opholdet på Søgård er for elever fra 6. -7. klasse, som aldrig har været på lejrskole før. Det er rart for eleverne at få en ophold på Søgård Hovedgård, hvor der er minimal trafik, er stille og roligt og hvor der er gode faciliteter og mulighed for udendørs aktiviteter.

Uge 21: Børn med bl.a. autisme fra Rosenkilde Skole i Slagelse
Eleverne fra 5. til 10. klasse har alle autismediagnosen, og derudover har nogle elever også andre diagnose som fx ADHD. Alle eleverne har individuelle behov og har behov for struktur og forudsigelighed. Tæt voksenstøtte og guidning er en del af deres hverdag. Formålet med denne lejr er at vores elever med autismediagnoser får mulighed for at opleve en lejrskole, som er tilrettelagt deres behov og med fysisk plads omkring dem. Socialtræning, som at spise sammen, sove sammen, vise hensyn og vigtigst af alt at få oplevelser sammen er formålet med lejren for denne gruppe. En del af eleverne kommer fra hjem med mindre ressourcer og vi er derfor deres mulighed for at få gode oplevelser, samt træne at være hjemmefra.

Uge 22: Børn og unge med gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser fra Fensmarkskolen på Nørrebro i København
Eleverne er udfordrede på flere forskellige punkter, og er lige så skønne som de er forskellige. Der er elever uden sprog, og elever med fint sprog. Fælles for dem alle, er at deres kognitionsniveau er maksimalt halv levealder. Fælles for børnene er at de kognitivt er udfordrede i en grad så de behøver tæt voksenstøtte. Formålet er at børnene kan opleve et lejrophold i fællesskab med deres klassekammerater. Flere af børnene er ikke vant til at sove ude, så det vil være en stor gave for dem.

Uge 24: Kildevældsskolen fra Østerbro er for børn og unge med indlæringsvanskeligheder
Eleverne i 7. - 8. kl. på Kildevældsskolen på Østerbro har et bredt spektrum af udviklingsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, sociale og/eller faglige samt kognitive udfordringer. Mange af eleverne har ligeledes udfordringer med autismespektret, forstyrrelsesområdet og ADHD. Generelle indlæringsvanskeligheder kommer ikke kun til udtryk ved vanskeligheder med at læse, skrive og regne. Vores elever har også brug for ekstra støtte til at lære praktiske færdigheder og for at kunne indgå i konstruktive og gode sociale samspil og relationer. Stærke relationer mellem eleverne øger selvfølgelig trivslen i klassen samtidig med at det giver et bedre læringsmiljø. Et ophold på Børnelejren vil kunne give vores elever nogle fantastiske sociale oplevelser, hvis værdi vil kunne række langt udover de dage opholdet varer. Derudover er det sjældent, at vores elever bevæger sig ud af deres bopælsområder.

Uge 25: Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske handicaps som ADHD, Autisme o.l
Børnene og de unge fra Specialcenter Sigrid Undset har generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle af børnene har en del diagnoser udover deres generelle indlæringsvanskeligheder. Her kan nævnes: ADHD, angst, autisme, infantil autisme, Tourettes syndrom, shaking-baby-syndrom, forskellige genbetingede syndromer som Downs syndrom, Williams syndrom, Wolf-Hirschorn-syndrom. Opholdet på Søgård er for elever, der ikke er vant til at færdes i andre fællesskaber og miljøer end hjem og skole.

Uge 27: Udsatte børn og unge fra Opholdsstedet Skovbogård i Tappernøje
Opholdsstedet Skovbogård i Tappernøje er for udsatte børn og unge, der af forskellige grunde ikke kan bo i hjemmet, alle med psykosociale problemer. Børnene inddrages i hverdagen under strukturerede rammer, hvor rytme, forudsigelighed og stabilitet er nøgleord.

Uge 28: Børne og Unge Center Vejle Fjord er for børn med socio-emotionelle vanskeligheder
Børne og Unge Center Vejle Fjord i Vejle Øst er for udsatte børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder. Børnene er i alderen 2 - 14 år ved indskrivning og de kan bo der til de fylder 18 år. Børn der mistrives og udviser betydelig kontakt-, udviklings- og adfærdsvanskeligheder og som har behov for omsorg og massiv støtte til trivsel og udvikling. Det er børn der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats for at sætte gang i en positiv udviklingsproces. Formålet ved lejren vil være, at vise vores børn og unge Langeland, at introducere dem for udeliv samt at skabe nye fællesskaber på tværs af afdelingerne. At tage anbragte børn og unge med til Langeland, giver dem mulighed for at opleve udelivet og de naturskønne omgivelser som Langeland har at byde på. Ved at tage til Langeland, får børnene og de unge mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og oplevelser, som de ikke har haft tidligere. Dette kan f.eks. være fiskeri, vandreture, friluftsliv og/eller lokale seværdigheder.

Uge 29: Anbragte børn fra Rønshoved - Center for Familier i Kollund i Sønderjylland
Formålet med opholdet er at give de anbragte børn mulighed for at komme væk fra de vante rammer, hvor de bor året rundt. Mange af børnene kommer desværre ikke på ferier med deres familier. Formålet er også at give dem dejlige varige minder fra deres barndom, som de kan tage med sig i deres liv. Alle børnene er anbragte, nogle er frivillig anbragt og andre tvangsanbragt. En del af børnene har ADHD.

Uge 30: Udsatte børn fra Dagtilbuddet Bakkevej i Hedensted
Dagtilbuddet Bakkevej er en afdeling, hvor udsatte familier er tilknyttet. Fælles for familierne er, at der, ved visitering, er bekymring for børnene, da de viser tegn på mistrivsel. Børnene kan være fra 5-18 år. Formålet med ophold på Søgård Hovedgård er, at de enkelte familier samlet kan få en ferietur med oplevelser, fællesskab og nye input sammen med pædagoger, som kan støtte dem. Børnene oplever at komme på ferie sammen med deres forældre.

Uge 31: Omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn fra Behandlings- og Opholdsstedet TAO i Hvalsø
Behandlings- og Opholdsstedet TAO er et miljøterapeutisk behandlingshjem for bl.a. omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn, som alle har et stort behov for forudsigelighed, struktur og trygge rammer. Formålet med et ophold på Søgård Hovedgård er, at afholde en aktivitetsbehandlingsuge for børnene med fokus på "et liv i bevægelse". Dette hvor vi på forhånd udarbejder behandlingsmål for hvert enkelt barn, hvor de selv er medinvolverede i disse, som dagligt evalueres på turen, for bedst muligt at støtte børnene i succes og få fokus på egne ressourcer og kompetencer.

Uge 32: Nebs Møllegård i Jystrup er for børn med omfattende udviklings- og personlighedsforstyrrelser
Behandlingshjemmet Nebs Møllegård er en specialinstitution, hvor børn med omfattende udviklings- og personlighedsforstyrrelser tilbydes intensiv døgnbehandling. Før hvert skoleår, vil pædagogerne gerne ryste elever, lærere og pædagoger sammen. Dette giver den bedste mulighed for at starte det nye skoleår på en god måde. Børnene er normalt begavede og turen vil også indeholde faglige opgaver og udflugter.

Uge 39: Sørningevej 2 i Jyderup

Uge 40: Topshøj i Sorø er en skole og behandlingstilbud for børn der mistrives i den ordinære folkeskole
Familieinstitutionen Topshøj er en dagbehandlingsskole der tilbyder børn og uge fra 0. - 9. klasse et intensivt fagligt, pædagogisk og behandlingsmæssigt form, der retter sig mod inklusion i folkeskolen eller mod en ungdomsuddannelse. Skolen er rettet mod børn og unge med diagnoser og/eller andre alvorlige problematiske forhold, der gør det vanskeligt at være i en læreproces og udvikle sig socialt og personligt i et fællesskab med andre. Formålet med opholdet er relationsdannelse på tværs af aldersgrupper og sociale aktiviteter og oplevelser som de ikke har haft erfaringer med før.

Uge 41: Udsatte børn og unge fra Børnehuset Buen i Hillerød
Børnehuset Buen er et socialpædagogisk forebyggende foranstaltningstilbud til udsatte børn og familier i Hillerød kommune. Målgruppen er børn fra 4-14 år og deres familier, der i kortere eller længere perioder af deres liv har brug for støtte til at klare hverdagen. Endvidere indgår der også en efterværnsgruppe med børn/unge fra 15 år og opefter. Formålet med opholdet på Søgård Hovedgård er, at give børn/unge og personalet mulighed for en samlet fælles oplevelse udenfor de vante rammer, idet det vil give dem mulighed for nye sociale relationer i andre sammenhænge og under andre rammer end hverdagen i Børnehuset Buen normalt giver mulighed for. Dette øger børnenes kompetencer for at øge netværket og følelsen af fællesskab. Mange af vores børn kommer fra hjem med manglende overskud både personligt og økonomisk, hvilket betyder at børnene ikke er vant med aktiviteter som udflugter og ferier. Der er tale om normalt begavede dejlige børn, hvor flere af børnene grundet omsorgssvigt har psykosociale og emotionelle vanskeligheder, men dog har samme behov for dejlige berigende oplevelser sammen med andre, som andre børn har.

Uge 42: Reserveret til Storskoven, Tommerup

Uge 43 fredag - søndag: Døgnanbragte børn og unge fra Møllehuset på Langeland
Møllehuset i Rudkøbing er et socialpædagogisk observations- og behandlingshjem for anbragte børn og unge. Vi ser en mulighed for at tilbyde Møllehusets børn ferieoplevelser, således de så vidt muligt er sidestillet med deres skolekammerater i de langelandske skoler. Vi inviterer også forældrene med, så de kan få muligheden for at deltage i de gode oplevelser, få et bedre kendskab til hinanden, til de andre børn på Møllehuset samt til alle medarbejderne på Møllehuset.