Lejre i 2017.

Uge 12: Elever i alderen 6-11 år (Indskoling) med forskellige diagnoser, generelle indlæringsvanskeligheder og socio-emotionelle problematikker fra Amagerskolen i Skjern AFLYST
Formålet med lejren er at give eleverne en stor, fælles oplevelse. Mange af vore elever kommer fra hjem, hvor der ikke er det helt store overskud hverken økonomisk eller personligt, hvilket betyder, at børnene ikke får så mange oplevelser med hjemmefra i form af udflugter og ferier. Ligeledes betyder det noget for det sociale liv og sammenhold i klassen, at de har fælles oplevelser at kunne referere til. Formålet er også at give eleverne mulighed for at indgå i sociale relationer i nye sammenhænge. Der vil for vore elever være rigtig meget social læring og træning i at skulle være sammen med andre i flere dage og i nye sammenhænge. Vi arbejder meget med elevernes sociale kompetencer i hverdagene på skolen. Dette vil vi gerne give dem mulighed for at arbejde videre med i nye sammenhænge.

Uge 13: Børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder fra Skolen MIR 1 i Lyngby
Dagskolen MIR 1 er for børn og unge med specielle behov under kategorien socio-emotionelle vanskeligheder. De har brug for særlig støtte til at danne relationer med andre og forstå de sociale spilleregler. Vores målgruppe omfatter med andre ord de børn, som har svært ved at trives i folkeskolens rammer.

Uge 14: Elever i alderen 13-17 år (Ældstegruppen) med forskellige diagnoser, så som generelle indlæringsproblemer og socio-emotionelle problematikker fra Amagerskolen i Skjern
Specialcenter Syd, er en afdeling på Amagerskolen i Skjern og som har plads til 57 elever med forskellige diagnoser, generelle indlæringsproblemer og socio-emotionelle problematikker. Mange af eleverne kommer fra hjem, hvor der ikke er det helt store overskud hverken økonomisk eller personligt, hvilket betyder, at de unge ikke får så mange oplevelser med hjemmefra i form at udflugter og ferier. Nordea-fonden har støttet med kr. 10.000.

Uge 15: Børn med psykiske, sociale og/eller følelsesmæssige problemer fra Paideiahuset i Hårlev
Paideias målgruppe er normaltbegavede børn med et anbringelsesbehov, hvor perspektivet for anbringelsen har længerevarende karakter, eller hvor anbringelsen er for hele barne- og ungdommen. Børnene har psykiske, sociale og/eller følelsesmæssige problemer og har ofte været udsat for omsorgssvigt fra deres tidlige barndom. Formålet med opholdet er at give børnene og de unge spændende oplevelser med de voksne og hinanden og sikre dem en dejlig ferie i trygge rammer. Det at børnene er sammen på en anden måde end de er i hverdagen, vil være med til at skabe en fælles følelse, hvilke blidrager til et stærkere fællesskab og samhørlighed.

Uge 16: Børn med socio-emotionelle problemer fra Helhedsskolen Flemløse i Glamsbjerg
Helhedsskolen i Flemløse er for børn i alderen 6-14 år med store socio/emotionelle vanskeligheder, de kan p.t. ikke rummes i folkeskolen. Formålet med opholdet på Søgård, er at få nogle fællesoplevelser som skal knytte børnegruppen tættere til hinanden. Pædagogerne får samtidigt et mere omfangsrigt indsigt i børnene.

Uge 17: Elever i modtagelsesklassen på Kildevældsskolen på Østerbro kommer oftest fra ressourcesvage familier
Børnene går i modtagelsesklasse på Kildevældsskolen i København. Børnene er ml. 9 og 13 år gamle. Det er børn der er kommet til Danmark indenfor det sidste halvandet år. De kommer fra mange forskellige lande: Nepal, Singapore, Syrien, Irak, Polen, Grønland (de børn har som regel en alvorligt syg mor eller far), etc. Kildevældsskolen modtager løbende børn, som skal gå på skolen i ca. to år. Hvilket betyder at børnene udsluses til danske klasser løbende. Samlet for børnene er dog at deres familier, som oftest, er ressourcesvage. De venter på opholdstilladelse og har et meget lille kendskab til Danmark, dansk kultur, muligheder, skolegang, fritid o. lign. Børnene er, som udgangspunkt, normalt fungerende.

Uge 18: Elever i alderen 10-15 år (mellemtrinnet) med forskellige diagnoser, så som generelle indlæringsproblemer og socio-emotionelle problematikker fra Amagerskolen i Skjern
Specialcenter Syd, er en afdeling på Amagerskolen i Skjern og som har plads til 57 elever med forskellige diagnoser, så som angst, OCD, autisme og epilepsi. Mange af eleverne kommer fra hjem, hvor der ikke er det helt store overskud hverken økonomisk eller personligt, hvilket betyder, at eleverne ikke får så mange oplevelser med hjemmefra i form af udflugter og ferier.

Uge 19: Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske handicaps som ADHD, Autisme o.l.
Børnene og de unge fra Specialcenter Sigrid Undset har generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle af børnene har en del diagnoser udover deres generelle indlæringsvanskeligheder. Her kan nævnes: ADHD, angst, autisme, infantil autisme, Tourettes syndrom, shaking-baby-syndrom, forskellige genbetingede syndromer som Downs syndrom, Williams syndrom, Wolf-Hirschorn-syndrom. Her er også børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, selvskadende adfærd, børn med et meget mangelfuldt sprog så som svære udtalevanskeligheder, mangelfuldt ordforråd eller slet intet verbalt talesprog. Andre har epilepsi, nedsat syn og / eller nedsat hørelse, ligesom her også er børn med spasticitet og andre dysfunktioner i bevægeapparatet.

Uge 20: Blæksprutten i Silkeborg er en institution for bl.a. børn fra ressourcesvage hjem
Blæksprutten - det kulturelle børnehus er en 0-6 års institution i Silkeborg. Blæksprutten modtager børn med vidt forskellige livsbetingelser og fra mange forskellige kulturer. Deriblandt børn fra familier i udsatte positioner som dækker over bl.a. økonomiske og social udsat position. I Blæksprutten arbejder vi bl.a. på at styrke børnenes sociale og personlige kompetencer, samt at tilbyde dem oplevelser udenfor deres nærmiljø. Opholdet på Søgård er for de ældste børn, der starter skole sommeren 2017.

Uge 21: Marielundskolen i Kolding er en skole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder
På Marielundskolen i Kolding er der ca. 100 elever og ca. 50 medarbejdere. Skolen er et resultat af en sammenlægning af Rådhusskolen i Vamdrup, og Specialcenter Christiansfeld. Eleverne fra mellemtrinnet (10-12år) glæder sig til et ophold og vi håber, at opholdet på Søgård vil give elever og personale et større sammenhold og forståelse for hinanden, samt en god oplevelse, væk fra den daglige trummerum.

Uge 22: Sorgenfriskolen er et skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Sorgenfriskolen er en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune. Alle eleverne i klassen har indlæringsvanskeligheder og flere af eleverne har diagonosen ADHD. Eleverne er meget højrøstet, og har et meget højt aktivitetsniveau. Samtidig er eleverne meget sårbare, og har brug for tydelig struktur og trygge rammer. Formålet med opholdet på Søgård Hovedgård er, at give eleverne en stor oplevelse væk fra hjemmet.

Uge 23: Børn med socio-emotionelle udfordringer fra skolen MIR 2 i Gentofte AFLYST
MIR 2 skolen i Gentofte er et skoletilbud til børn i alderen 11-13 år med socio-emotionelle udfordringer, ADHD samt diagnoser som autisme, Aspergers og Tourette og mange har dårlige familiære baggrunde. På MIR skolen tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og særlige styrker og giver vores elever de bedste muligheder for faglig læring, personlig udvikling og træning til det samfund, som de er en del af. De er alle nogenlunde normal begavet og generelt for dem alle er, at de er rigtige dejlige børn, som kræver lidt ekstra.

Uge 23 fredag - søndag: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra Vestfyn
Skrillingeskolen i Middelfart er en kommunal folkeskole, der bl.a. modtager børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra hele Vestfyn. Skolen modtager børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, børn med generelle indlæringsforstyrrelser, herunder forskellige dysfunktioner, børn med autisme, og børn med funktionsnedsættelse. Mange af børnene har brug for én til én støtte. Formålet med opholdet på Søgård Hovedgård er at give de forældre og børn der går på Skrillingeskolen en mulighed for at komme på en weekend tur sammen med deres skolekammerater, da det er svært for dem at ses efter skoletiden, da de ofte bor langt fra hinanden.

Uge 24: Sorgenfriskolen er et skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Sorgenfriskolen er en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune hvor alle elverne har nogle udfordringer der kræver ekstra støtte og en særlig tilrettelagt skoledag. Flere af eleverne er diagnosticeret med autisme og flere har komorbide diagnoser i form af ADHD, ADD og Tourette. Det er rart for eleverne at få en ophold på Søgård Hovedgård, hvor der er minimal trafik, er stille og roligt og hvor der er gode faciliteter og mulighed for udendørs aktiviteter.

Uge 24 fredag - søndag: Børn med sociale, følelsesmæssige og indlæringsmæssige problemer fra Skovgården i Fuglebjerg AFLYST
Skovgården er et behandlingshjem for bl.a. omsorgssvigtede, tidligt skadede og tilknytnings-forstyrrede børn i den skolepligtige alder, 7 - 15 år. Formålet med opholdet på Søgård Hovedgård er at give forældrene og børnene en weekend, hvor de får fælles gode oplevelser. Styrker familiens fællesskab, men også styrkelse af forældrenes indbyrdes forhold, således at de også bruger hinanden udenfor Skovgårdens regi. Børnene er normalt begavede og har ikke fysiske handicap.

Uge 25: Børn med tegn på personlighedsforstyrrelser og understimulering fra Glostrup
Glostrup Observations- og Behandlingshjems målgruppe er spæd- og småbørn fra 0-6 år. Børnenes følelsesmæssige, fysiske og/eller sociale udvikling skønnes truet i et omfang, der kræver speciel pædagogisk, psykologisk og/eller psykiatrisk observation, undersøgelse og/eller behandling. Børnenes problemstillinger kan f.eks. være alkoholskader, abstinenssymptomer, tegn på omsorgssvigt, tegn på personlighedsforstyrrelser og understimulering.

Uge 26: Børn og unge fra Bülowsvej - for børn og familier på Frederiksberg
Bülowsvej - for børn og familier er for børn og unge i alderen 0-14 år, der er anbragt væk fra hjemmet af mange forskellige årsager. Formålet med opholdet er at give børnene og de unge spændende oplevelser med de voksne og hinanden og sikre dem en dejlig ferie i trygge rammer.

Uge 27: Børn og unge med fysisk og psykisk handicap fra Stensagergården i Højbjerg
Stensagergården tilbyder aflastning for familier med hjemmeboende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De er i alderen 0-18 år. Stensagergården lægger vægt på, at børnene sammen med andre børn lærer at være hjemmefra under betryggende forhold. Målet er, at barnet lærer at udvikle kammeratskaber i et "hjemligt" fritidsmiljø, så det senere får mulighed for at udvikle den selvstændighed, der kræves for at flytte hjemmefra. Formålet med lejeren er at give børnene en god oplevelse af at være på lejr med deres kammerater.

Uge 28: Børn og unge med sociale og emotionelle vanskeligheder fra Miniinstitutionerne i Århus
Sølyst, Toften og Solbrinken er 3 døgninstitutioner der hører under Miniinstitutionerne. Børnene kommer fra mange forskellige kulturer og livsbetingelser. De har sociale og emotionelle vanskeligheder og mange har forskellige typer af udviklingsforstyrrelser. De kommer ofte fra ressourcefattige hjem og med traumatiske oplevelser i rygsækken. Formålet er at give dem et afbræk i hverdagen og oplevelser i nye omgivelser. En følelse af, at være lidt som andre, selvom de bor på en døgninstitution.

Uge 29: Hostruphøj i Hobro er for børn med diverse problematikker
Hostruphøj er en døgninstitution for anbragte børn, nogen på tvang og andre frivilligt. De er alle i den skolepligtige alder og går i den interne skole. Det er børn der alle kommer fra socialt belastede familier og som derfor har diverse problematikker, det kan være den manglende tillid til voksne, tidligt skadede eller adfærdsvanskelige.

Uge 30: Udsatte børn fra Døgninstitutionen Tinghøj i Kolding
Tinghøj er en døgninstitution der tilbyder trygge rammer for 16 udsatte børn og unge i alderen 3 -18 år. Huset er delt i to afdelinger med hver sin gruppe. I ungegruppen er der plads til 8 unge i alderen 14 -18 år, og i børnegruppen er der plads til 8 børn i alderen 3 -14 år. Børnene og de unge på Tinghøj kan bibeholde deres vante skole ved indflytningen, og der bliver lagt vægt på, at børnene og de unge deltager i fritidsaktiviteter og benytter lokalområdets tilbud.

Uge 31: Børn og unge med sociale vanskeligheder fra Opholdsstedet Havmågen i Løkken AFLYST
Opholdsstedet Havmågen i Nordjylland har plads til 9 børn og unge fra 7 til 17 år ved indskrivningen og mulighed for efterværn til og med det 22. år. Vi er specialiseret i omsorgssvigtede børn/unge med massive følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder, herunder diagnoser som ADHD og lignende. Havmågen tilbyder trygge, forudsigelige og strukturerede rammer med et familielignende miljø og nære relationer med omsorgsfulde voksne.

Uge 31: Børn fra Børnehjemmet Villaen fra Kerteminde
Villaen er et behandlingshjem for børn i alderen 3-18 år. Alle børnene har en individuel behandlingsplan som følges, med hjælp og støtte fra pædagogerne i det daglige. Der er tale om børn med personlige og sociale problemer. Deres opvækst har været præget af omsorgssvigt. Formålet med opholdet på Søgård Hovedgård er at give børnene et afbræk i hverdagen og få nye oplevelser, da børnene ellers ikke får en ferieoplevelse.

Uge 32: Villa Kokkedal i Hørsholm er for børn med psykiatriske lidelser
Specialinstitutionen Villa Kokkedal er en døgninstitution hvor der bor børn mellem 4-14 år som har svære psykiske og/eller psykiatriske vanskeligheder. De kan eks. have ADHD, ADD, OCD, Tourettes og Aspergers Syndrom. Mange af børnene har tilknytning og personlighedsforstyrrelser som gør det vanskeligt for dem at kunne socialiserer med andre og udvikle et almindeligt børneliv. De går i internskole med specialunder-visning tilknyttet. Formålet med opholdet er at kunne skabe bedre relationer mellem barn/ barn og voksne imellem, så børnene på sigt får bedre mulighed for at kunne udvikle sig følelsesmæssigt og personligt.

Uge 33: Børn med behov for længerevarende og omfattende pædagogisk/psykologisk behandling fra Hillerød AFLYST
Akaciehuset er en døgnafdeling på Behandlingshjemmet Stutgården. Børnene er i alderen 7-12 år og har generelt være udsat for omsorgssvigt i deres tidlige barndom. Som følge her af har børnene brug for trygge og forudsigelige rammer, med troværdige voksne omkring sig. Børnene er normalt begavede og har ikke fysiske handicap.

Uge 33: Sorgenfriskolen er et skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Sorgenfriskolen er en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune hvor alle elverne har nogle udfordringer der kræver ekstra støtte og en særlig tilrettelagt skoledag. Flere af eleverne er diagnosticeret med autisme og det betyder i hverdagen mange forskellige hensyn til den enkelte elev. Et par af eleverne har en meget udadreagerende adfærd. Alle eleverne har brug for et roligt og overskueligt miljø. De er utrygge, hvis der er mange mennesker og larm og flere af dem er heller ikke trafiksikre. Det er rart for eleverne at få en ophold på Søgård Hovedgård, hvor der er minimal trafik, er stille og roligt og hvor der er gode faciliteter og mulighed for udendørs aktiviteter.

Uge 34: Børne- og Familiehuset i Lemming er for børn med bl.a. diagnoser som ADHD og asperger
Børne- og Familiehuset i Lemming ved Silkeborg, er et dagbehandlingstilbud for børn, der af forskellige grunde ikke kan fungere i den almindelige folkeskole. Det er både børn der har følelsesmæssige vanskeligheder, sociale vanskeligheder og udfordringer af forskellig karakter. Der er børn, der kan være udad reagerende, samt elever der er indad reagerende. Det er børn, der har brug for tæt voksenkontakt og guidning i forhold til at indgå i socialt samspil med andre jævnaldrende, samt børn med diagnoser typisk ADHD, asperger. Aldersmæssigt spænder elevgruppen fra 1- 8/9.klasse trin.

Uge 35: Børn med særlige vanskeligheder fra Dagskolen Vikasku fra Frederiksberg
VIKASKU fra Frederiksberg er et behandlings- og skoletilbud for en bred målgruppe af børn og unge mellem 6 år og 17 år med særlige vanskeligheder. Børnene og de unge kan af psykosociale, undervisnings- eller familierelaterede årsager ikke fortsætte deres skolegang i Folkeskolen.

Uge 36: Børn og unge med særlige behov fra Finderup Efterskole i Skjern
Finderup Efterskole er en specialefterskole, hvor målgruppen er elever med særlige behov, sent udviklede unge, som kommer fra mange forskellige baggrunde. Omsorgssvigtede, tidligt skadede, børn med diagnoser, sociale vanskeligheder, dårlig begavelse, etc. Pædagogerne arbejder for, at eleverne lærer at få gode kammerater, får nok hvile, god og nærende kost, daglig motion og undervisning på det niveau, de er kommet til. Formålet er at give børnene et ophold med fokus på fællesskab, natur, ude liv, kultur og gode fælles oplevelser, da børnene er fattige på oplevelser.

Uge 37: Børn i alderen 9 - 13 år med sociale vanskeligheder fra Skiftesporet i Rødovre
På Skiftesporet er der plads til 40 børn i alderen 6-16 år. Skiftesporet er opdelt i to afdelinger, en for de yngste elever og en for de ældste elever. I samarbejde med børnenes familier arbejdes der på at styrke børnene såvel følelsesmæssigt, socialt som fagligt. Deres hverdag består af både undervisning, aktiviteter og mere behandlingsmæssige tiltag. En vigtig del af arbejdet er muligheden for at komme på ture med børnene, - at børnene får nye gode oplevelser, samt at de oplever fællesskabet i samværet med de voksne. Formålet med dette ophold er, at ryste de nye elever sammen og give dem en god oplevelse med en masse aktiviteter.

Uge 38: Børn og unge med bl.a. socio emotionelle vanskeligheder fra Heldagsskolen Stenagergaard i Brædstrup
Heldagsskolen Stenagergaard er for børn og unge med bl.a. ADHD, Autisme, adfærdsproblemer samt familiære problemer. Elever der alle er udfordret og som det almindelige skolesystem ikke kan rumme. De har således alle mere eller mindre oplevelsen af, at være anderledes. Opholdet på Søgård skulle meget gerne give dem nogle oplevelser og et "pusterum" fra de omstændigheder mange af dem lever i til dagligt.

Uge 39: Børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps fra Specialcenter Vonsild i Kolding
Elevgruppens fællesnævner er, at de er psykisk udviklingshæmmede og evt. også fysisk handicappede i en eller anden grad. De har alle brug for samspil med andre, trygge og faste rammer, samt mange gentagelser for at lære. Der er flere af eleverne, som har store vanskeligheder med at udtrykke sig via talesproget, og skal derfor lære andre måder at kommunikere på. Pædagogerne vil gerne bruge lejren som en ryste sammen tur, som et godt afsæt for et nyt skoleår.

Uge 40: Tornemark Dagskole i Sandved er en dagbehandlingsskole for udsatte børn og unge med f.eks. kognitive, sociale og emotionelle udfordringer
Eleverne har bl.a. sociale problemer, indlæringsvanskeligheder (herunder dysleksi), ADHD, Asperger og Tourette. Formålet med et ophold på Søgård Hovedgård er, at styrke relationerne blandt skolens elever, hvilket giver mere tryghed i hverdagen. Formålet er desuden at give eleverne en god oplevelse med overnatning væk fra hjemmet, hvilket for nogle kan være grænseoverskridende, men som ved succes øger selvværdet.

Uge 41: Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske handicaps som ADHD, Autisme o.l
Børnene og de unge fra Specialcenter Sigrid Undset har generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle af børnene har en del diagnoser udover deres generelle indlæringsvanskeligheder. Her kan nævnes: ADHD, angst, autisme, infantil autisme, Tourettes syndrom, shaking-baby-syndrom, forskellige genbetingede syndromer som Downs syndrom, Williams syndrom, Wolf-Hirschorn-syndrom. Her er også børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, selvskadende adfærd, børn med et meget mangelfuldt sprog så som svære udtalevanskeligheder, mangelfuldt ordforråd eller slet intet verbalt talesprog. Andre har epilepsi, nedsat syn og / eller nedsat hørelse, ligesom her også er børn med spasticitet og andre dysfunktioner i bevægeapparatet.

Uge 42: Viborg Børn og Unge er en døgninstitution for anbragte børn og unge
Viborg Børn og Unge i Viborg er en døgninstitution med 2 funktioner. Den ene er observation, hvor barnet/den unge bliver anbragt midlertidigt til pædagogisk og psykologisk udredning pga. omsorgssvigt, overgreb eller pga., at barnet/den unge mistrives i deres familie. Den anden er behandling, hvor det besluttes, at barnet/den unge skal blive i et længerevarende behandlingsophold.

Uge 43: Døgnanbragte børn og unge fra Møllehuset på Langeland og deres forældre.
Møllehuset i Rudkøbing er et socialpædagogisk observations- og behandlingshjem for anbragte børn og unge. Vi ser en mulighed for at tilbyde Møllehusets børn ferieoplevelser, således de så vidt muligt er sidestillet med deres skolekammerater i de langelandske skoler. Vi inviterer også forældrene med, så de kan få muligheden for at deltage i de gode oplevelser, få et bedre kendskab til hinanden, til de andre børn på Møllehuset samt til alle medarbejderne på Møllehuset.